Roskilde Klosters historie
De munkesten, der i 1200-tallet blev anvendt til opførelse af Dominikanernes kloster i Roskilde, danner den dag i dag rammen om Roskilde Kloster, som "genbrugssten". Op til Reformationen i 1536 fungerede det såkaldte Sortebrødrekloster ikke alene som et religiøst centrum, men også som et "værested" for Roskildes befolkning på det lægelige, sociale og uddannelsesmæssige område.

Da Kong Christian III efter Reformationen beordrede samtlige katolske klostre lukket, var også Sortebrødre­klostrets tid omme, og det blev nedrevet. Tomten lå øde, indtil lensmanden på Roskildegård, Mogens Goske, i 1565 erhvervede grunden og på denne byggede en mindre herregård med udstrakte jordtilliggender langs Roskilde Fjord. I løbet af de næste 140 år skiftede herregården ejermand flere gange.

I 1699 søgte og modtog to adelige enker Kong Christian V's konfirmation til at købe både herregården og jordene for at stifte et frøkenkloster med det formål at sørge for underhold for adelige damer, der ikke var blevet gift i en passende ung alder.

De to stifterinder var Margrethe Ulfeldt, enke efter søhelten, admiral Niels Juel, samt Berte Skeel, enke efter generalløjtnant Niels Rosenkrantz, kendt fra den skånske krig. Alene denne nationalhistoriske baggrund berettiger os til at betragte klosteret, opført i sengotisk stil, som et nationalt klenodie. Hovedbygningen er den ældste bygning i Roskilde, som stadig anvendes til beboelse. Roskilde Kloster var det første egentlige protestantiske frøkenkloster i Danmark.

Af økonomiske grunde blev Roskilde Adelige Jomfrukloster i 1974 sammenlagt med Odense Adelige Jomfrukloster, stiftet af Karen Brahe i 1716. Efter en ændring af vedtægterne i 1974 fremstår Roskilde Kloster stadig som en selvejende institution, der ikke modtager driftsstøtte fra det offentlige. Klosterkirken, der er offentlig tilgængelig ved de månedlige gudstjenester, får ingen økonomisk støtte fra kirkelige myndigheder. Som beboere kan efter ansøgning nu optages kvinder eller mænd - enlige eller ægtepar - som har dansk indfødsret.

Klostrets inventar og malerisamling, der hidrører fra de adelige jomfruklostre i Roskilde og Odense, rummer bl.a. 150 malerier med gode eksempler på 1500-, 1600- og 1700-tallenes malerkunst i Danmark med navne som Th. Gemperle (portræt af Birgitte Gøye fra 1560), A. Wuchters, P. Als, Jacob d'Agar, Rubens elev H. Dittmar og F. Leemans. Kassetteloftet i klostrets imponerende riddersal rummer 60 bibelske malerier fra 1700-tallet med motiver fra både Det Gamle og Det Nye Testamente, og er uden sidestykke i Danmark. Riddersalens vægge er beklædt med noget af det ældste gyldenlæder, der findes i Danmark. Det væsentligste klenodie fra Det Adelige Jomfrukloster i Odense er Nakkebølletæppet, et rigt broderet vægtæppe fra herregården Nakkebølle på Fyn, færdiggjort i 1589. Blandt andre værdifulde genstande kan nævnes altertavlen og prædikestolen i klosterkirken. Begge er i sen bruskbarokstil og stammer fra kirkens oprettelse i år 1701. Nævneværdigt er ligeledes kansler Johan Friis' udskårne krucifiks i elfenben fra 1546. I 1998 blev Mathisson-Hansen orglet fra 1850 opstillet i kirken.

Fra Odense Adelige Jomfrukloster stammer også det enestående Karen Brahes Bibliotek med næsten 3600 bøger og håndskrifter fra 1500- og 1600-tallet heriblandt mange bibliografiske unika. Biblioteket er af sikkerhedshensyn midlertidigt deponeret på Landsarkivet i Odense.