Ingeborg Buhl blev født den 17. april 1890 i København som datter af en tysk moder og en dansk fader. Familien flyttede til Leipzig, og Ingeborg Buhl tilbragte sin første barndom her.

Faderen, som var teolog og orientalist var en stærk personlighed og kompliceret at omgås, men hjemmet var gæstfrit og åbent for tidens kulturpersonligheder. I 1898 flyttede familien tilbage til København. Ingeborg Buhl var gennem hele livet svagelig, men hun var bemærkelsesværdig dygtig i skolen, en indlysende sprogbegavelse med sans for kunst og kultur. I 1912 tog hun faglærereksamen i tysk og historie, og underviste som gymnasielærer.

Efter rejser i Europa og den nære orient var hun i 1921-35 ansat som museumsassistent ved Frederiksborg Museum, og medarbejder ved Thieme-Beckers tyske kunstleksikon og ved Encyclopædia Italiana.

I 1929 debuterede hun som forfatter og udviklede et omfattede forfatterskab med en lang række novellesamlinger.

I 1935 flyttede Ingeborg Buhl ind på Roskilde adelige Jomfrukloster, og her boede hun frem til 1977. I dette lange tidsforløb blev hun selv en del af klosteret og dets historie, og med bøgerne "Roskilde adelige Jomfrukloster 1699-1949", forfattet sammen med Arthur Fang, 1949, og "Portrætsamlingen i Roskilde adelige Jomfrukloster" 1961, blev hun tillige dets historieskriver.

1951-69 var hun medarbejder ved Hasselbalchs Kulturbibliotek, som nød godt af hendes omfattede europæiske kulturindsigt og hendes sprogtalent. Udover dansk og tysk beherskede hun op mod en halv snes fremmedsprog.

Ingeborg Buhl var desuden en flittig forfatter af aviskronikker, og deltog jævnligt i tidens debatter.

I 1977 flyttede hun ind på plejehjemmet Himmelev gamle Præstegård, hvor hun døde i 1982.

Ingeborg Buhl var medlem af PEN-klubben. Hun modtog i 1964 Herman Bangs Mindelegat, Dansk oversætterforbunds Ærespris 1970, Kgl. Belønningsmedalje i guld 1976 og Adam Oehlenschlæger-legatet 1977.

​

På Roskilde Kloster betragtes Ingeborg Buhl som "klosterets redningsmand". 
Efter 2. Verdenskrig var klosterets økonomiske situation så elendig, at patronatet (bestyrelsen) overvejede at sælge klosteret til kommunen, som påtænkte at bruge det som bymuseum.

Ingeborg Buhl mobiliserede sine med-konventualinder og man forslog i 1947 patronatet, at damerne afskrev sig de fleste af deres privilegier, herunder ikke mindst fælles-husholdningen, som tyngede voldsom på klosterets økonomi. Patronatet accepterede, og trods tidvis økonomiske problemer også i senere perioder, er det Ingeborg Buhls fortjeneste, at Roskilde Kloster eksisterer den dag i dag.

​

I 2019 holdt Ingeborg Buhls slægtning Peter Ditlevsen foredrag om Ingeborg Buhl i Foreningen Roskilde Klosters Venner.

Peter Ditlevsens har gjort sit billed- og notemateriale tilgængeligt sammen med en enquete om Ingeborg Buhl, skrevet i anledning af hendes 85-års-dag.

​

KIlde: Peter Ditlevsens noter til foredrag i RKV 2019.