Generelt om bygningsfredning

 

Fredning har helt generelt til formål at værne landets ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk og miljømæssig værdi, herunder bygninger, der belyser boligforhold samt arbejds-, og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af samfundets udvikling.

 

Den første fredningslov kom i 1918. Loven gav mulighed for to slags fredninger: klasse A og klasse B.

I alt blev 1156 ejendomme fredede i 1918 og 1919.

I 1980 bliver fredningsklasserne A og B afskaffet, så der nu kun er en type fredning.

I 1997 indføres et nyt begreb: "Bevaringsværdige bygninger". Hvor en fredning gælder hele bygningen, ude som inde, så er det kun bygningens ydre, der er omfattet, hvis den er erklæret bevaringsværdig.
Fredede bygninger sorterer under Slots- og Kulturstyrelsen, mens bevaringsværdige bygninger henhører under kommunerne.

 

I perioden 2010 - 2016 gennemførtes for første gang en landsdækkende gennemgang af de fredede bygninger.

Der er i alt ca. 9.000 fredede bygninger i Danmark. Herudover er der ca. 350.000 bevaringsværdige bygninger.

 

Der er meget stor spændvidde i, hvilke bygningsværker der er fredede. Der er slotte og husmandssteder, fabrikker og skoler, hospitaler, etageejendomme, villaer og sommerhuse. Der er også fredet bygningsværker, som ikke er huse, f.eks. broer, kraner, fyrtårne, mindesmærker og fæstningsanlæg. Alle typer bygningsværker kan fredes undtagen Folkekirkens kirkebygninger. De har deres egen lov.

Aldersgrænsen for fredning var 100 år indtil 1997, hvor den blev sat ned til 50 år. Men også bygninger, som er yngre end 50 år, kan nu fredes. Det kræver imidlertid, at de har særlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi. Den yngste fredede bygning er opført i 1994.

Alle bygninger og bygningsdele fra middelalderen, dvs. fra før 1536, er automatisk fredede.

En bygnings nærmeste omgivelser kan også medtages i fredningen, hvis de udgør en væsentlig del af den samlede helhed. Det kan f.eks. være en have, en allé eller belægningen på en gårdsplads. Det er tilfældet på Roskilde Kloster, hvor hele anlægget, inklusive gårdspladser, have og klostermur er omfattet af fredningen.

Siden 2010 har man også kunnet frede selvstændige landskabsarkitektoniske værker, f.eks. parker, haveanlæg eller pladser.

 

Hvad betyder det så, at en bygning er fredet?

Ejere af fredede bygninger har pligt til at holde bygningerne i forsvarlig stand. Det betyder, at fredningsværdierne skal opretholdes, og som minimum skal taget, ydervæggene, dørene og vinduerne være tætte og i orden.

Staten yder i øvrigt ingen erstatning, når en bygning bliver fredet.

Alle ændringer på en fredet bygning, der går ud over almindelig vedligeholdelse skal godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen. Både små og store ændringer kræver tilladelse. Lige fra en tagomlægning eller flytning af en skillevæg inden døre til opsætning af et skilt på facaden. Dvs. stort set alt - ud over at male vægge og lofter i eksisterende farver.

Staten yder en vis støtte til arbejder, som er af betydning for at bevare de fredningsmæssige værdier; det er typisk til murværk, tage, døre og vinduer. Men støtten ydes normalt kun til merudgifter, f.eks. fordi Slots- og Kulturstyrelsen kræver anvendelse af fordyrende materialer eller metoder. Typisk kan man ikke regne med at få mere end godt 20 % af projektsummen i støtte, men altså primært til restaurering af tag og fag.

Til gengæld betaler man jo så moms af alt arbejdet - i hvert tilfælde som privat eller en stiftelse som klosteret - hvilket vil sige, at staten under alle omstændigheder tjener på det, når der laves vedligeholdelse på en fredet ejendom!

I øvrigt er der til at støtte vedligeholdelsen af samtlige 9.000 fredede bygninger  i Danmark på årsbasis kun afsat 39,2 mio. kr. (2016). Det er i gennemsnit ca. 4.300 kr. pr. fredet bygning om året. Så det er klart, at man ikke skal vente til sidst på året med at søge støtte!

 

Der er store begrænsninger og økonomiske byrder ved at være ejer af en fredet ejendom. Til gengæld er der én stor fordel, nemlig at man slipper for at betale grundskyld. Herudover kan private ejere trække vedligeholdelses­omkostningerne fra i den personlige skat.

Og så er der selvfølgelig herlighedsværdien ved at bo i en smuk, gammel bygning. Men det kan man jo ikke købe middagsmad for!

 

Så konklusionen er, at staten ikke alene pålægger ejerne af de fredede bygninger betydelige krav og mange restriktioner på deres ejendom, men også ganske store økonomiske byrder. Når ejeren holder sin bygning flot ved lige, er det jo ikke alene til glæde for ham selv, men til glæde for hele samfundet, at de fredede bygninger bevares. De er umådelig vigtige for nationen som helhed og er en betydende del af historien om vores samfundsudvikling og kultur.

 

Desværre afspejles denne store betydning ikke i statens støtte, idet myndighederne ikke yder økonomisk hjælp af betydning til ejerne, men overlader det til dem, eventuelt med støtte fra private fonde, at bære størstedelen af ansvaret for at bevare Danmarks vigtigste bygningsarv.