top of page

Om Roskilde Klosters ledelse og personale

Roskilde Kloster ledes af en bestyrelse. Klosterforvalteren leder det daglige arbejde.

Klosteret ledes af en bestyrelse, som benævnes direktionen. Den består af tre medlemmer; et medlem fra hver af familierne Bille Brahe Selby, Skeel og Iuel-Brockdorff. På den måde udgør de oprindelige tre stifterinders efterkommere den dag i dag klosterets ledelse.

Bestyrelsen har det overordnede ansvar for klosteret, herunder især tilsyn med økonomien, kulturværdierne samt tildelingen af boliger.

Klosterets direktion varetager sine opgaver og sit ansvar i henhold til klosterets fundats.

Se klosterets fundats her.

Den daglige ledelse af klosteret varetages af klosterforvalteren, som passer klosterkontoret, styrer klosterets økonomi og boligadministration, forestår vedligeholdelses- og restaurerings-projekter, planlægger rundvisninger og arrangementer på klosteret samt søger at skaffe de nødvendige fondsmidler til restaureringsopgaver på klosterets bygninger, inventar og kunstgenstande. 

Portneren løser typiske viceværtopgaver, forefaldende mindre håndværksopgaver og havepasning. Portneren er med ved alle klosterets arrangementer og desuden deltager portneren som guide på klosterets rundvisninger sammen med klosterforvalteren og beboere.

Alle større vedligeholdelses- og restaureringsopgaver varetages af udvalgte håndværksfirmaer, som har særlig ekspertise i arbejdet med fredede bygninger. 

Større opgaver udføres under medvirken af klosterets restaureringsarkitekt. 

Den Skeel-Juel-Brahe'ske Stiftelse er under tilsyn af Civilstyrelsen.

For så vidt angår de fredede bygninger mv. er klosteret under tilsyn af Kulturministeriets Slots- og Kulturstyrelse.

Klosteret er medlem af  Foreningen af forstandere for de historiske stiftelser i Danmark”, (Klosterforstanderforeningen), som er en sammenslutning af 14 danske klostre med forskellig baggrund.

Roskilde Klosters klosterforvalter var formand for foreningen i perioden  2016 - 2021.

Se nærmere  om foreningen og de tilsluttede klostre.

Klosterets direktion

    

200915StigBilleBrahe02756.jpg

Formand for direktionen, Godsejer, kammerherre, hofjægermester

Stig lensgreve Bille Brahe Selby

Klosterets forvaltning

    

Klosterforvalter, kammerherre, oberst Søren Lyder Jacobsen

Direktionsmedlem, Godsejer, kammerherre, hofjægermester

Jørgen Christian Skeel

Foto: David Bering

MIB-portræt-2023.jpg

Direktionsmedlem,

Partner, cand.merc.
Mikael baron Iuel-Brockdorff

Klosterkat

    

Portner

Jan Klarsø Olesen

Medio august 2015 har hankatten "Schubert" startet en forhåbentlig lang og glorværdig karriere som klosterkat.

Klosterets guider

    

  • Klosterforvalter Søren Lyder Jacobsen

  • Portner Jan Klarsø Olesen

  • Henrik greve Holstein

  • Tove Winther Kvist

bottom of page