top of page

Sensommerkoncert med
Den Kongelige Livgardes Musikkorps
Onsdag d. 20. august 2025 kl. 19.00.
Gratis adgang
Dirigent Phillip Faber

phillip_faber_009.small.jpg

Der er adgang til Roskilde Kloster via porten i Sankt Peders Stræde 8 

Tilhørerne sidder på klosterets store græsplæne og gårdspladsen.

Medbring egne klapstole eller tæpper til at sidde på.

I tilfælde af regnvejr eller varsel om regn aflyses koncerten.

En eventuel aflysning vil fremgå af hjemmesiden samt af skiltning ved porten.

Den Kongelige Livgardes Musikkorps og Roskilde Kloster i samarbejde med Schubertselskabet og Roskilde Garderforening præsenterer for 16. år i træk den gratis udendørs sensommerkoncert med Den Kongelige Livgardes Musikkorps i klosterets smukke omgivelser onsdag d. 20 august 2025 kl. 19.00 - ca. 20.15.
Koncerten støttes af Roskilde KOmmune.

Koncerten er blevet en tradition, hvor Livgardens Musikkorps hvert år siden 2010 har spillet gratis sensommerkoncert på Roskilde Kloster. De populære koncerter samler mange hundrede gæster på klosterets store græsplæne. 

_______________________________________________________________________

”PRO REGE ET GREGE” - ”FOR KONGE OG FOLK”.

Sådan lyder Den Kongelige Livgardes motto. Dette reflekteres stadig i Livgardens to hovedopgaver, dels tjenesten for Kongehuset og dels deltagelsen i forsvaret af Danmark. Til Livgarden er knyttet et af forsvarets tre musikkorps, Den Kongelige Livgardes Musikkorps.

 

ET MODERNE MUSIKKORPS MED RØDDER I ENEVÆLDEN

Den Kongelige Livgarde blev oprettet i 1658 af Danmarks første enevældige konge, Frederik III, og til Livgarden hørte et militærorkester. Musikkorpset kunne således i 2008 - sammen med Livgarden - fejre sit 350-års jubilæum, hvilket gør orkestret til verdens ældste af sin art.
Den Kongelige Livgardes Musikkorps, som er et 36-mand stort harmoniorkester, er vel mest kendt for sin deltagelse i de traditionsrige vagtparader, hvor man kan opleve en sand kulturskat af marchmusik. Musikkorpset er også kongehusets husorkester" og spiller til arrangementer ved hoffet og i Forsvaret til militære parader og begivenheder.

Men musikerne nyder også at spille for et bredere publikum ved koncerter over hele landet. Så kan man høre dem med alt fra opera til musicalnumre, og fra guldaldermusik til jazz og pop.
”Koncerttøjet” er altid gallauniform, og intet program uden en march.

DIRIGENT PHILLIP FABER

Phillip Faber er en af ​​Danmarks førende musikalske personligheder. Udover at have arbejdet med landets førende professionelle ensembler er han kendt i hele landet som tidligere vært på de daglige Fællessang-udsendelser og Klassisk Musikquiz på dansk tv, foruden sin rolle som chefdirigent for DR Pigekoret.

Med en baggrund inden for teater og musik studerede han på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København og på Det Kongelige Svenske Musikkonservatorium i Stockholm. Han har været gæstedirigent for en lang række orkestre og ensembler.

Phillip Fabers har komponeret film- og tv-musik, korværker og opera for børn. Han er desuden forfatter og foredragsholder.

SOLISTER 

Meddeles senere.

ROSKILDE KLOSTER

Roskilde Klosters ældste bygning blev opført som herregård omkring 1565 og er delvist opført med genbrugsmaterialer fra det Sortebrødrekloster, der lå på grunden fra 1231. Bygningen er den ældste i Roskilde by, som stadig anvendes til beboelse. I 1699 oprettedes et adeligt jomfrukloster på stedet og det fungerede helt frem til 1974.

Klosteret er i dag en stiftelse med to formål; dels formidling af klosterets fantastiske kulturværdier og dels boligudlejning med ni lejemål, som udlejes på rimelige vilkår.

Roskilde Kloster er en enestående kulturhistorisk perle midt i Roskilde. Klosteret lægger vægt på, at bygninger og anlæg skal være tilgængelige. Klosteret kan derfor besøges såvel på forudbestilte grupperundvisninger som ved offentlige rundvisninger i Påsken, i skolesommerferien og i efteråret.

 

ROSKILDE GARDERFORENING

Garderforeningerne giver gamle gardere mulighed for at genopleve og fastholde kammeratskab, sammenhold, korpsånd og traditioner, som man lærte at værdsætte under tjenesten ved Den Kongelige Livgarde.
Gl. Roskilde Amts Garderforening kunne i 2010 fejre sit 100-års jubilæum. Trods alderen er foreningen fuld af liv og har hvert år en lang række arrangementer - internt og eksternt; alt med det formål at støtte Kongehuset og Livgarden samt at værne om kammeratskabet mellem gamle gardere.

 

SCHUBERTSELSKABET

blev grundlagt i 1994 som en forening med det formål at udbrede kendskabet til den østrigske komponist Franz Schubert i Danmark.

Schubert var en gudbenådet sangskriver, og det er blevet sagt om hans musik, at den ”vibrerer på samme frekvens som de dybe, fælles menneskelige erfaringer: savn, sorg, smerte, trøst, længsel, kærlighed og salighed”.

Schubert blev kun 31 år, men han skabte en ufattelig mængde musik, næsten 1000 værker blev det til, som fortsat giver arbejde til musikforskere, inspirerer nulevende komponister, er dagligt brød for sangere og musikere og åndelig føde for masser af mennesker verden over, der forener sig i Schubert Selskaber.

Selskabet har hjemsted i Roskilde, men dets virke gælder hele Danmark.

Selskabet er en fremtrædende del af Musikby Roskilde, hvor højdepunktet er den årlige Schubertiade i august måned.

Se klip fra tidligere koncert på Roskilde Kloster her

© 2013 - 2025 by Roskilde Kloster

Roskilde Kloster

Sankt Peders Stræde 8E

4000 Roskilde

Tlf.:         46350219

E-mail:    info@roskildekloster.dk

CVR.nr.:  14772316

bottom of page