top of page
Klosterrundvisning på Roskilde Middelalderdage
En tur gennem Sortebrødreklosteret midt i Roskilde i 1231.
I samarbejde med Roskilde Museum
rk-1.JPG

Roskilde gemmer på utrolige fortællinger om kongemagt, klostre, munke og nonner. Hver gang man stikker spaden i jorden, vælter det op med arkæologiske fund. Men man kan også lave arkæologi uden at grave. Det har ROMU gjort på Roskilde Klosters grund, og det har skabt ny, overraskende viden om det store middelalderkloster. Klosterforvalter Søren Lyder Jacobsen fortæller om de spændende fund og om klostertiden i Roskilde på en vandring gennem klosterets gårdspladser og den store have.

Rundvisningen varer 1 time.
Mødetid: 10 minutter før rundvisningens start.
Mødested: Klostergården, Sankt Peders Stræde 8, 4000 Roskilde.

Eventuelle resterende billetter kan købes ved rundvisningens start.

 

Rundvisningerne finder sted:

  • Mandag d. 3. august kl. 13.30

  • Tirsdag d. 4. august kl. 13.30

Pris: 40 kr (enhedsbillet)

Roskilde Kloster kan spore sin oprindelse helt tilbage til 1231, hvor Sortebrødre kom til byen og begyndte at bygge et stort kloster - et af de 5 eller 6 klostre, der var i Roskilde i Middelalderen.

Sortebrødrene udbyggede deres kloster på den meget store grund, som nu er blebet grundigt undersøgt af ROMU, hvilket har gjort os meget klogere på det gamle klosters størrelse og placering.

Efter Reformationen i 1536 blev klosteret nedbrudt, opg sten og tømmer genbrugt til at byugge den lille herregår"Sortebrødregård, som den dag i dag huser Roskilde Kloster.

Roskilde Kloster er et tidligere adeligt jomfrukloster. Faktisk en sammenlægning af to tidligere frøkenklostre, nemlig Roskilde adelige Jomfrukloster og Odense adelige Jomfrukloster.
Klosteret var det første adelige jomfrukloster i Danmark oprettet i 1699. 
Klosteret er en selvejende almenvelgørende stiftelse, der fungerer som en slags bofællesskab for både kvinder og mænd over 60 år, - og der er ikke længere krav om, at man skal være adelig.
Af klosterets oprindeligt 1.000 Ha jord, er der i dag kun den store klosterhave på ca. 14.000 m tilbage.

RK-sommer (41)_edited.JPG

© 2013 - 2026 by Roskilde Kloster

Roskilde Kloster

Sankt Peders Stræde 8E

4000 Roskilde

Tlf.:           46350219

E-mail:    info@roskildekloster.dk

CVR.nr.:   14772316

bottom of page